Nyhed - 26/04-2023

Mega Wash bliver en del af Recharge City


Mega Wash åbner i første kvartal 2024 i forbindelse med åbningen af Recharge City

Når Recharge City åbner i 2024, bliver det med mulighed for at holde store køretøjer rene og i topform.
Mega Wash, der tilbyder storvognsvask til alle store køretøjer, har netop indgået en aftale med Recharge
City og glæder sig til at blive en del af det nye parkerings- og opladningssted med høj kvalitet og store
ambitioner. Den centrale beliggenhed ud til motorvej E45 og dét at kunne tilbyde lastbilchauffører og
andre bilister ordentlige faciliteter til deres køretøjer på farten har været afgørende for aftalen.

Mega Wash åbner i første kvartal 2024 i forbindelse med åbningen af Recharge City deres femte lokation i
Danmark. Her vil Mega Wash tilbyde to vaskebaner med fuldautomatisk vaskeanlæg til store køretøjer –
lastbiler, campingvogne, varevogne, trailere mm samt en selvbetjeningsløsning de fleste timer af døgnet.

”Vi er superglade for den nye aftale, som betyder, at vi udvider vores services med storvognsvask på en
travl strækning i Danmark. Vi vil gerne være tilgængelige for vores kunder, så vi er der, hvor de er, og her er
beliggenheden helt central. Derudover er det oplagt at være til stede, hvor der i forvejen tilbydes
forskellige faciliteter til vores kunder, herunder hvor de tanker, afholder frokostpause og hvil for natten. På
den måde medvirker vi også til at optimere chaufførernes køre-hviletid”
, siger Christian Christiansen, som
er adm. direktør hos Mega Wash.

Aftalen med Mega Wash kommer i rækken af andre vigtige lejeaftaler, der begynder at vise et billede af
det fremtidige parkerings- og opladningscenter. Hos Recharge City er der tilfredshed over at lukke endnu en
vigtig samarbejdsaftale:

”Vi er jo hele tiden på udkig efter at få de stærkeste spillere med på holdet, så vi kan tilbyde og servicere
chauffører, bilister, rejsende og lokale på højeste niveau. Derfor er vi også meget glade for aftalen med
Mega Wash, som betyder, at særligt lastbilchauffører kan ordne flere praktiske gøremål og holde deres
køretøj i orden, mens de holder ind hos os”
, siger Charlotte Ørnsvig, projektdirektør hos Recharge City.

For yderligere information, kontakt venligst:
Charlotte Ørnsvig, projektdirektør
Mail: ccm@rechargecity.dk
Telefon: +45 20 47 02 57

Christian Christiansen, adm. direktør Mega Wash
Mail: cc@megawash.dk
Telefon: +45 30 33 86 69